Freelancepræst og åndelig vejleder Jette Dahl præsenterer her 10 tanker om bøn. Find de veje, du har det bedst med, og lad dem åbne dit ”sjæls slot”
Af Jette Dahl
De følgende udsagn om bønnens 10 veje optræder ikke i en prioriteret rækkefølge. Derimod åbner de hver for sig for forskellige indfaldsveje til bøn, og kunsten er at finde de veje, man har det bedst med og – som Teresa af Avila har udtrykt det – lade dem åbne ens ”sjæls slot”.
1. vej
”Lad mig søge stilhedens gave,
enkelhedens og ensomhedens,
hvor alt, hvad jeg røre ved, bliver
bøn: Hvor himlen er min bøn,
Fuglene er min bøn,
Vindene i træerne er min bøn,
For Gud er alt i alle”
(
Thomas Merton)
2. vej
At bede er at vende sit væsen, sin sjæl og sine tanker mod Gud. Det indebærer, at du står frem for Gud med din sjæl.
3. vej
Bønnen er en port til din sjæls gårdhaver og rum, som du kan vandre igennem og gøre nye opdagelser i. Den spanske 1500-tals nonne og mystiker Teresa af Avila brugte udtrykket "sjælens slot med sine mange sale som" som et billede på de åndelige dybder, er findes i ethvert menneske, og som samtidig er et symbol på vores forhold til Gud. Porten til dette slot er bønnen og fordybelsen - eller med andre ord hvert eftertænksomt øjeblik, hvor du stiller spørgsmåk til livets mening, når du tænker på Gud eller søger efter Gud.
4. vej
Gud er nærværets Gud. Sådan som han finder dig, sådan tager han imod dig. Ikke som det, du har været eller burde være, men som det, du er lige nu. At bede er at være modtagelig for Guds liv. Det er at opdage og tyde tegn og lade sig lede af Gud i hverdagen. At bede er at opøve denne modtagelighed, så du opdager alt det Gud gør med dig og gennem andre mennesker, gennem jorden, vandet, solen, træerne, planter - ja hele naturen. Mange af Guds svar på bønner kommer gennem mennesker, måske uden de overhovedet tænker eller tro på Gud.
5. vej
”Det forekommer mig, at bønnens indre vej ikke er andet end venskabeligt samvær og flittigt samtale i ensomhed med den, vi ved elsker os” (Teresa af Avila).
6. vej
Bøn er et sted, hvor du kan være helt tryg og oprigtig overfor Gud. Han kender dit hjerte og dine tanker, før du bliver bevidst om dem.
7. vej
Bøn er at lade Gud se ind i din sjæls mange rum, de lyse så vel som de mørke. Der er intet, der skal skjules.
8. vej
Bøn kan udspringe af dyb sorg og fortvivlelse; af glæde og forundring og af lovsang til Gud. Apostlen Paulus afbryder af og til sig selv midt i teologiske udredninger og formaninger og bryder ud i: "O, dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme og vor usporlige hans veje!" (Rom 11, 33).
9. vej
”O, Herre bed nu i mig!”. Kroppen kan også bede gennem hjertets slag og åndedrættets rytme, som på den måde bliver en stille bøn til Gud. Vi kan altså bede med kroppen uden ord. Når jeg står en sidste dag i septembers klarhed med ansigtet vendt imod efterårssolen, beder min krop en ordløs bøn: Tak for lyset!
10. vej
Bøn
Min Gud,
Jeg behøver ikke at klatre op til himlen
For at tale med dig.
Det er ikke nødvendigt, at jeg hæver røsten
For at tale med dig.
Selv når jeg hvisker næppe hørligt,
Hører du mig, for du er i mig.
Jeg bærer dig i mit hjerte.
For at søge dig har jeg ikke brug for vinger.
Jeg skal bare holde mig i ro, se ind i mig selv
Og ikke fjerne mig fra så ophøjet en gæst.
Som hos min bror, min bedste ven,
Har jeg lov at holde mig til dig,
Sige det, der plager mig,
Bede dig om hjælp.
Jeg ved du er min Gud og Fader
og jeg dit barn. Amen.
(Teresa af Avila)
